Nye veje til innovation 

Sund Innovation i Randers Sundhedscenter er et erhvervsfremmeprojekt, der skal give virksomheder og offentlige parter nye værktøjer til at arbejde innovativt med inddragelse af brugere i forbindelse med udviklingen af ideer til nye produkter og services inden for sundhedsområdet.    

 

Dette sker gennem en række afprøvninger af metoder, hvor virksomheder og offentlige parter i fællesskab får erfaringer med de forskellige metoders anvendelighed.

Projektets case tager afsæt i Sundhedshuset i Randers og de opgaver der bliver løst i forhold til mennesker med diabetes. Projektets brugere er mennesker med diabetes eller latent diabetes, deres pårørende og fagprofessionelle på området.

Hypotesen er, at området udgør en oplagt mulighed for erhvervsudvikling via anvendelse af brugerdrevne innovationsmetoder. Samlet set anvendes alene på nationalt plan over 70 mia. kr. årligt på sygehusbehandling og sygesikring. Heraf anvendes 75% på mennesker med  kroniske sygdomme.

Udfordringer
Rehabilitering og forebyggelse i forhold til diabetesområdet har fokus på sund kost, motion, medicin og kontrol, ud fra en sundhedsfaglig indfaldsvinkel. Indsatsen er typisk rettet mod reduktion af risikoskabende adfærd hos den enkelte. 

Undersøgelser  viser, at manglende evne eller vilje til at følge fagprofessionelles råd er et væsentligt problem, både i forhold øget risikoadfærd og i relation til brugerens selvopfattelse. Researchen viser også, at genoptræning ofte virker i Centret med personlig instruktør, men når genoptræningsfasen ophører, er overgang mellem Center og hjem/arbejde/fritid vanskelig.

I projektet skal samarbejdsparterne ved hjælp af BDI-metoder afdække, adressere og finde mulige løsninger på disse udfordringer, der kan øge brugernes oplevelse af sikkerhed, autonomi og et lettere liv.

Resultater
De radikale behov kan skabe baggrund for - ikke blot inkrementelle ideer, der kvalificerer de kendte produkter - men også radikale innovationsideer, der kan føre til udvikling af helt nye produkttyper.

Det forventes at erfaringer og resultater fra projektet kan opskaleres og bruges i forhold til andre kroniske lidelser og til forretningsudvikling på sundhedsområdet generelt.

KONTAKT
Projektleder
Alexandra Instituttet
Åbogade 34
8200 Århus N
T89 42 56 34
M23 38 21 96
Vi har brug for dig
Download Sundinnovations faktaark

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 ÅRHUS N T +45 70 27 70 12 INFO@SUNDINNOVATION.COM BRUG AF www.sundinnovation.com