Mobile Fitness er ejet af bla. Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og CAT. Grundidéen bag Mobile Fitness er, at nye elektroniske medier kan bruges til at opnå og vedligeholde en sund livsstil.
Mobile Fitness er baseret på nyeste dokumenterede forskning fra Københavns Universitet og anvender unikke algoritmer, der beregner det mest optimale vægttab for den enkelte.
Kost- og vejledningssystemet ”Spis For Livet” med farvefelter, er anvendt i 14 års forskningsarbejde og er tilgængeligt fra brugerens telefon og internetside (synkroniseret).
Hvordan virker det?
Brugeren tilmelder sig på internettet eller sender en sms. Programmet beregner det, man må spise for at nå sine mål og blive sundere. Der er adgang til hjælpefunktioner og artikler fra deltagerens mobiltelefon og internetside. Brugeren modtager løbende støtte (beskeder, sms, quiz, test, video) tilpasset sin udvikling.