- Ordet syg kan jeg ikke forholde mig til. Jeg betragter ikke mig selv som syg. Jeg skal bare leve som alle andre burde leve. Ligesom I andre skal. Det er vigtigt for mig at holde fast i. Jeg går ikke glip af noget, men jeg skal leve med diabetes og leve som alle andre
burde leve. Jeg plejer derfor at sige: Diabetes er verdens sundeste sygdom.
Sådan lød indledningen fra dagens panel, der var samlet i Randers inviteret af projekt SundInnovation for at få en snak om diabetikeres hverdag, drømme og ønsker. I panelet: 7 individer med forskellige forløb, fortolkninger og finurligheder. Fælles for dem: Deres krop har i en eller anden form stiftet bekendtskab med diabetes, der udfordrer deres liv og livsstil.
- Jeg havde et travlt arbejdsliv. Jeg drønede ind og ud af flyvemaskiner. Så fik jeg at vide, at jeg havde diabetes. Jeg blev sgu sur, for det passede mig dårligt. Jeg havde et dejligt liv. Men, noget skulle jeg have gjort ved det. Jeg vejede en 5-6 kilo for meget. Det var jeg godt klar over. Jeg ændrede min kost og pludselig begyndte jeg at kunne se resultater. Går du og små-skrænter, lægger du måske ikke mærke til det, men når du er fri for ubehaget, lægger du pludselig mærke til, at du har det godt, siger en deltager.
Den efterfølgende diskussion går på, at det svære ved diabetes er, at den er så snigende. Mange kommer til lægen på grund af følgesygdommene, eller fordi en ubekendt faktor eller tilfældighed leder dem forbi.
- Ja, kunne sygdommen bare gøre ondt, så kunne jeg nok bedre forholde mig til det og agere derefter. Men, jeg er ikke psykisk diabetiker endnu, smiler en deltager. Samtidig skyldes diabetes 2 – også omtalt som gammelmands sukkersyge i daglig tale – oftest
livsstil.
- Der ligger en undertone af: At det er fordi, du har levet forkert. Du har ikke passet godt nok på dig selv, påpeger en deltager. Dommen over livsstilen er næsten værre end den sygdom, man får konstateret. Mange føler sig nemlig ikke syge. Alligevel kræver dommen store ændringer.