Planlægningsmødet var tilrettelagt som et heldags-arrangement, hvor deltagerne skiftevis arbejdede i grupper og præsenterede deres ideer i plenum.
Dagen var opdelt i 4 moduler:
Storyline
hvor projektgrupperne blev bedt om at tegne et billede af de 5 mest skelsættende tidspunkter i første projektfase. Dette blev præsenteret i plenum, hvor der blev spurgt ind til de erkendelser, der gav særlig værdi og de resultater der var mest anvendelige.
De andre grupper bød ind med, hvad de syntes var mest interessant metodisk og mest interessant på resultatsiden. Til slut blev grupperne bedt om at vælge hvilke elementer de ønskede at bringe med over i fase 2.
Formålet med denne seance var at få synliggjort resultaterne fra Fase 1 og bruge det som afsæt til Fase 2
Drømmen
hvor projektdeltagerne blev bedt om at forestille sig at de var et halvt år ude i fremtiden, og deres deltagelse i projektet har givet stor merværdi for deres organisation. Hvad betyder det i praksis og hvad er det lykkes med? Hvilke aktiviteter har været særlig vigtige?
De blev bedt om at præsentere "drømmen" for hinanden.
Formålet med denne seance var at få skabt billeder af hvordan de enkelte organisationer kan få mere ud af at være med i projektet og hvilke aktiviteter der konkret kan være med til at skabe merværdi.
Målsætningen
hvor projektdeltagerne arbejdede videre med at skabe et fælles billede af, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig at lave i Fase 2. Her blev de bedt om at lave en fælles planche, som efterfølgende blev præsenteret for de andre i projektet, der kom med input og ideer.
Formålet med denne seance var at få skabt en fælles målsætning for projektets aktiviteter i Fase 2.
Next step
hvor projektdeltagerne diskuterede hvad next step er for det enkelte grupper, og hvordan vi bedst bruger metodedagene og projektledelsens ressourcer på at understøtte gruppernes arbejde.
Formålet med denne seance var at få konkretiseret hvad næste skridt er og hvordan grupperne vil arbejde videre med planlægningen af aktiviteterne i Fase 2.